Udgivet i

I kan stadig købe øl

Restauranten Bryghuset No5 lukker ned fredag den 11.12.2020 kl16, MEN bryggeriet holder åbent indtil den 23. december.

I kan altså købe alt det øl, I skal bruge (næsten) gennem bryggeriet. Ring for at lave en aftale på 20 10 51 65.
Vi har julebryg, Sort Dessertøl, Winterstout, Black Jack, Pilsner osv. Vi laver også dejlige gavekurve og gaveæsker. Vi kan også sende øl til alle steder i Danmark.

Udgivet i

Black Jack er tilbage

Så har vi brygget en ny omgang Black Jack, og nu kan den købes i webshoppen og rundt omkring hos nogle af vores kunder. Ring eller skriv til os, hvis du vil købe flasker med Black Jack eller nogen af vores andre dejlige øl

Udgivet i

Cacaobock

Nu har vi igen Cacaobock på både fad og flaske. Efter flere års fravær er Bryghuset No5’s Cacaobock tilbage. En kraftig mørk sag på 8 % alk. Ikke sød men fyldig med en dejlig lang eftersmag. Chokoladesmagen kommer fem, når øllet serveres omkring 12 grader.

Dejlig til at nyde eller sammen med en kraftig kødret. Prøv den sammen med grillet oksekød.

Udgivet i

Forårsøl, Påskebryg og alle øl

Vi har stadig åbent for salg af øl, på trods af corona. Vi leverer øl til butikker over hele landet, og det er stadig muligt at afhente øl i bryggeriet i Holbæk. Vi sender også over vores webshop til hele landet, så bestil endelig, så sender vi.

Vi har en skøn blød og rund Forårsbryg fra Holbæk Bryghus og en frisk, let bitter Husets Forår. De er begge gode til lyse kødretter eller til at nyde til en velfortjent pause i oprydningen eller havearbejdet. Nok skal vi passe på os selv og hinanden, men al nydelse må ikke forsvinde.

Husk at rose hinanden, husk at forkæle hinanden 🙂

Øl er sundt….

Udgivet i

Næstved Ølfestival

Fredag den 26 . april stiller Holbæk Bryghus op til Ølfestival på Axeltorv i Næstved.

Vi håber at se rigtig mange glade mennesker, som har lyst til at smage vores øl. Vi medbringer både øl fra Holbæk Bryghus og fra Bryghuset No5, så du kan smage alt fra Husets Pilsner til Whiskeystout og ikke mindst vores Dessertøl.

Vi er på Axeltorv fra kl 13.00 til 21.00.

Hilsen

Bryggeren

Udgivet i

Julebrygsmagning i Allerød

Lørdag den 18. november kan du smage vores to julebryg, Holbæk Bryghus Julebryg og Bryghuset No5 Husets anden Jul, i Centerhallen i Allerød.

Det er Bo fra Kvickly Allerød, der arrangerer denne traditionelle konkurrence om årets Julebryg. Vi har, udover de to julebryg, Sort Dessertøl og Jule Dessertøl med til konkurrencen.

Kom og smag på vores øl!

Og de heldige får lov at smage Bryghuset No5’s hjemmelavede ris a la mande til de to Dessertøl.

Udgivet i

Så er julen snart på flaske..

Nu er julebryggen på flaske, både Holbæk Bryghus’ julebryg (en gammel kending) og Bryghuset No5.

En julebryg skal være potent nok til at hamle op med julemenuen, uanset om den lyder på and, gås, flæskesteg eller det traditionelle danske frokostbord. Og denne robusthed har Holbæk Bryghus’ Julebryg, en krydret Belgisk Ale, som blev brygget første gang i 2005.
Vores julebryg dufter og smager af hygge og højtid. Den er brygget generøst med en kombination af flere aromatiske malte, humle og vand, tilsat orange og lakrids.

En fyldig øl med en let sødme, der smager af meget mer´!

Bryghuset No5 Julebryg er en kastanjebrun og fyldig Bock, som vi har krydret diskret med appelsinskal og vanille – efter alle julens regler, den har en delikat karakter af ristet malt og tørret frugt som figner og dadler.
En øl til dig som har opgivet at holde julen fra døren og i stedet har overgivet dig til både Disney’s Juleshow og julemelodier på torvet med Frelsens Hær.

No5 Julebryg har både styrke og pondus til al solid dansk julemad, lige fra gås til flæskesteg.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi åbner for hanerne med Julebryg  fra fad Torsdag den 2. November kl. 16.00.

Udgivet i

Winterstout

FullSizeRender

 

 

Winterstout: Vores lækre fyldige stout er nu klar til at komme hjem til dig og sprede både varme og hygge.
Og tro os, den er også fortrinelig en skøn sommerdag….
Winterstout er brygget på en kombination af hele seks forskellige malte og krydret med en anelse salvie.
Det er en kraftig, krydret og alligevel let drikkelig øl. Kan købes i supermarkeder i Nordvestsjælland, i vores web-shop og selvfølgelig i Bryghuset No5

Udgivet i

Sort Dessert øl nomineret som Årets Lokale Vare 2016

banner_kort_2016_960x780px-halv-str

Coop uddeler i samarbejde med Madkulturen Årets Lokale Vare til Danmarks bedste lokale fødevarer inden for kategorien tørvarer– dvs. at varen ikke kræver opbevaring på køl eller frost. Lokale producenter fra 9 landsdele dyster om titlen, når professionelle dommere og forbrugere kårer 9 lokale vindere og en national vinder for at sætte spot på de produkter og lokale producenter, der kan give danskerne nye smagsoplevelser.

Så til alle fans af vores usandsynligt lækre Sorte Dessertøl, stem på den her: Årets Lokale Vare 2016

Udgivet i

Sort Dessertøl er igen tilbage på hylderne

Vores ualmindeligt lækre sorte dessertøl er nu igen på lager, dog i så begrænset et oplag at de kun er til salg fra restauranten Bryghuset No5.

Desværre har det kun været cirka halvdelen af det seneste bryg af Sort Dessertøl der har været modnet nok til at vi ville være bekendt at tappe det på flaske, men vi forventer at der kan tappes mere igen efter nytår.

Udgivet i

Sort Dessertøl er midlertidigt ikke på lager

SortDessertOL_HelEtiket Grundet den store interesse og efterspørgsel på vores urimeligt lækre Sorte Dessertøl, har vi beklageligvis midlertidig ikke flere på lager.

Vi har naturligvis skruet op for produktionen af vores dessertøl, men da den tager op imod 4 måneder at lave, så går der lidt inden produktionen kan følge med efterspørgslen.

Som øllet dufter og smager, ser det indtil videre ud til at den Sorte Dessetøl (med en smule held) kan være tilbage på hylderne midt i December.

I mellemtiden kan vi måske friste jer med at smage vores helt igennem superdelikate Jule Dessertøl, der har en lækker smag af julens krydderier, det er næsten som om vi har fået tappet selve essensen af jul på flaske.

Udgivet i

Sort Dessertøl vandt fødevareprisen 2015

FødevareprisenHusets dygtige brygmester Elisabeth er den suveræne vinder af Fødevareprisen 2015 med den Sorte Dessertøl.

Det er en stor anerkendelse af Sort Dessertøl, specielt da dommerpanelet består af faglærte Michelin kokke og køkkenchefer fra nogen af landets ypperste spisesteder, professionelle madskribenter og gastronomer.

Husk nu at hvis der ikke er en forhandler i nærheden, så kan du bestille den Sorte Dessertøl på vores webshop, vi leverer til hele landet.

Udgivet i

Nu kan du købe Holbæk Bryghus og Bryghuset No5 øl på nettet

I dag torsdag den 24 September, 3 måneder før juleaften, har Holbæk Bryghus slået dørene op for at man kan købe øl fra Holbæk Bryghus og Bryghuset No5 i Bryghusets web-butik.

I introduktionsperioden er alle priser inklusive fragt med Post Danmark til nærmeste posthus eller pakkeboks og vi leverer i hele landet (ikke til Færøerne og Grønland), der skal dog bestilles minimum 9 assorterede flasker (man må gerne blande).

Vi pakker og sender bestillingerne fra web-butikken hver onsdag, så alle skulle gerne have de bestilte flasker inden weekenden.

Udgivet i

Århus Food Festival

Food Festival

Holbæk Bryghus deltager igen på årets Food Festival i Århus.

Kom og smag nogen af vores mange lækre øl, alle ufiltrerede og upasteuriserede, brygget med håndkraft og kærlighed af udsøgte Belgiske malte og lokale råvarer.

Aldrig før har der været så stor fokus på, hvilke madvarer vi putter i munden. Nordiske delikatesser og friske råvarer er centrum for Food Festival – madbegivenheden, hvor gastronomiske specialiteter tilsættes viden, godt håndværk og kokkekunstens særlige og sanselige ingredienser.

Til Nordens største madfestival afslører mesterkokkene deres gastronomiske hemmeligheder, når tips og tricks slynges over spækbrættet, naturligvis med stor mulighed for at prøvesmage lækkerierne. Prominente kokke fra ind- og udland, madildsjæle og tv-kokke gæster festivalen hen over weekenden.

Til Food Festival får du både indblik i produktionen af råvarer og tilberedning, bliver klædt på til at kokkerere bæredygtigt, inspireret af de nyeste madtendenser og forført af danske delikatesser. Der er oplevelser for alle madglade børn og voksne, og med producenter der sælger et stort udvalg af deres skønne, nordiske kvalitetsvarer, kan du fortsætte forkælelsen hjemme.

Til Food Festival 2015 kan du bl.a. opleve Timm Vladimir, Brdr. Price, Jeppe Foldager, Thomas Rode, Tor Stubbe, River Cottage, Brian Mark, Fejring af michelinstjerner, Gorm Wisweh, Christian Bitz, Claus Holm, Carl Quist-Møller og Thomas Buttenschøn.

Udgivet i

Ølfestival 2015

Ølfestival 2015
Ølfestival 2015

Holbæk Bryghus deltager igen i år på Danske Ølentusiasters ølfestival, hvor man kan smage et udvalg af vores meget velsmagende og populære øl.

Ølfestival’en afholdes i år i DSBs gamle lokomotivværksted på Otto Busses Vej 5A, 2450 Kbh SV fra den 28. til den 30. Maj 2015.