Udgivet i

Holbæk Bryghus lever i bedste velgående

I onsdags lukkede restaurant Bryghuset No5, forhåbentlig kun midlertidigt.

Det har intet med Holbæk Bryghus at gøre. Vi er ikke en del af restauranten, og Holbæk Bryghus er aldeles ikke ved at lukke.

Vi producerer stadig og sælger øl på flaske og fad til butikker og private, som altid.

Vi kan stadig holde rundvisninger for små grupper i bryggeriet, og vi tager også ud og holder ølsmagninger.

Her til sommer håber vi, at vi kan få gang i en lille biergarten ved siden af vores lager i garagen på Nygade 5. Her har vi også haft nogle garagesalg, bland andet i fredags, og vi planlægger flere dage med garagesalg, hvor I kan købe øl til favorable priser og snakker med nogle af os med fingrene i urten mv.

Vi kan desværre ikke servere mad, da vi ikke er en restaurant og ikke har adgang til et køkken. Vi håber, at restauranten snart åbner igen…

Men indtil da, må I købe øl i bryggeriet, i butikkerne osv.

Hilsen holdet bag Holbæk Bryghus